scalable distribution

4 grunde til IKKE at automatisere onboarding af nye medarbejdere

HR-ledere er i stigende grad afhængige af teknologiske løsninger til onboarding-processer. Det er mere effektivt, mere konsekvent og billigere end at bruge en fysisk kollega, til at sætte en ny medarbejder ind i stillingen. 'What's not to like' ?

Tags: , ,

4 grunde til IKKE at automatisere onboarding af nye medarbejdere

HR-ledere er i stigende grad afhængige af teknologiske løsninger til onboarding-processer. Det er mere effektivt, mere konsekvent og billigere end at bruge en fysisk kollega, til at sætte en ny medarbejder ind i stillingen. ‘What’s not to like’ ?

Vi ved alle, at rekruttering er dyrt. Når det gælder fastholdelse af medarbejdere, er onboarding-processen et kritisk øjeblik. Et uafhængigt studie af 9.000 kandidater i 11 lande fra 4 kontinenter viser, at selv når en kandidat har accepteret en stilling, indrømmer 91% at de overvejer at forlade jobbet inden for den første måned og 93% overvejer det i løbet af deres prøveperiode.

Ifølge undersøgelsen oplyste 36% af deltagerne at de så mangel på ordentlig onboarding som en grund til at stoppe i løbet af den første måned – hvorimod kun 23% ville forlade jobbet hvis de modtog et mere attraktivt jobtilbud! Med andre ord har onboarding en større betydning for at beholde nye medarbejdere, end de jobtilbud dine konkurrenter tilbyder.

Så når HR-teknologivirksomhederne lover at tage hele processen ud af dine hænder, hvad har offline-tilgangen tilbage at byde på? Og hvorfor viser den automatiserede tilgang sig undertiden ikke at være tilstrækkelig?

 

1. Tillid skabes ansigt til ansigt.

De første par dage for en ny kollega, giver en unik mulighed for at skabe tillid. Hvis du går glip af denne chance for at etablere en åben dialog med dit nye holdmedlem, kommer chancen måske aldrig igen. Interviewfasen kan være stressende, og med så meget på spil, vil en kandidat ofte føle, at de ikke kan være helt åbne og ærlige. Onboarding-processen er en perfekt måde at bryde isen på, lære nye kandidater at kende og imødekomme alle de behov, bekymringer og spørgsmål de har holdt tilbage indtil nu.

Et online spørgeskema har fordelen ved anonymitet, som kan være med til at sikre en oprigtighed, når man stiller spørgsmål til etablerede holdmedlemmer der berører den bredere organisation. Men når det kommer til at skabe stærke forhold til dine kollegaer, er der intet der slår kommunikation ansigt til ansigt.

 

2. Du kan parre nye rekrutter med en mentor eller en buddy.

Ifølge 80% af de adspurgte på en undersøgelse fra ServiceNow er onboarding-processen et “vigtigt øjeblik på arbejdet” – alligevel ville 1 ud af 3 foretrække at gå på en akavet første date i stedet for at deltage i onboarding eller orientering på et nyt arbejde.

Til sammenligning med en første date, kommer stressen ved onboarding ofte fra en følelse af at være dårligt matchet og en følelse af at være malplaceret. Derfor er det vigtigt at have en buddy eller en mentor, der kan ledsage de nye medarbejdere i processer, foretage alle de nødvendige introduktioner og hjælpe dem med at finde rundt på arbejdspladsen. I den samme undersøgelse ønskede 58% af de adspurgte en gennemgang af de vigtigste processer eller en buddy, de kan henvende sig til med spørgsmål. Dette viser, at vi har et medfødt behov for personlig støtte.

 

3. Nye ansatte ønsker at blive anerkendt som individer.

Når en medarbejder kommer ind i en ny organisation, ønsker de at få en øjeblikkelig fornemmelse af, hvordan de passer ind. Hvad er deres individuelle mål, og hvordan passer disse sammen med de bredere værdier og mål for organisationen? Der findes ikke én tilgang der passer alle. Du har ansat denne person, fordi de har noget at tilbyde din organisation, om det er deres færdigheder, tankegang, erfaring eller personlige træk. Hvis du vil have dem til at føle sig værdsat, skal du give dem en mulighed for, at demonstrere deres unikke værdi tidligt i forløbet.

Det er vigtigt at opstille specifikke opgaver og at anerkende succes. Det kræver uundgåeligt tid at skræddersy disse opgaver til en bestemt person, og ligeledes tager det tid at give feedback på resultatet. Men det er det værd, når du sætter dig ned med din nye medarbejder og kan lykønske dem med godt udført arbejde.

 

4. At interagere med dit team skaber en fællesskabsfølelse.

Antag, at du ville byde en ny nabo velkommen til din boligblok. Efterlader du en kurv med kage og et brev på deres dørtrin, eller ringer du på dørklokken og giver dem kagen personligt? Naturligvis vil du gerne introducere dig personligt, både for at  du kan få et indtryk af dine nye naboer – og for at give dem et indtryk af det nye fællesskab, de tilslutter sig!

Der er en grænse for teknologiens kapacitet til at skabe en følelse af fællesskab. I en undersøgelse foretaget af Human Capital Institute (HCI) og Kronos sagde 60% af arbejdsgiverne, at deres primære mål for onboarding er at integrere medarbejdere i kulturen – men alligevel udgør mennesker og kultur mindre end 30% af det der fokuseres på i onboarding programmer.

Mennesker lærer fra eksempler. Teknologiske læsninger kan være fantastiske til formidling af kerneværdier til dit team, men det er meningsløst, hvis ikke disse værdier omsættes til praksis. Og det involverer andre mennesker!

Så hvordan benytter man teknologien på den rigtige måde?

At genindføre den menneskelige faktor i onboarding-processen betyder ikke, at man går tilbage til stenalderen. Der findes mange nyttige og innovative teknologiske egenskaber, der får dit nye holdmedlems første uger til at køre på skinner.

Ved at benytte teknologien til at øge den virkelige oplevelse, kan du:

– Evaluere træningsbehov
– Køre kurser
– Bruge gamification af holdaktiviteter
– Støtte læring mellem kollegaer
– Afholde interaktive møder
– Gennemgå processer i stor skala
– Spore status for opgaver
– Samle (anonym) feedback
–  Sørge for sammenhæng på tværs af hold og    begivenheder

 

Benyt en sammensat tilgang

Vi kan se, at både teknologiske og personlige tilgange har klare, målbare fordele. Teknologi giver konsistens, effektivitet og data, der let kan analyseres. Personlig interaktion mellem medlemmer giver nyansatte en følelse af tilhørighed og støtte, der giver dem glæde i deres nye job.

Heldigvis kan man gøre begge dele. HR tech er nået langt. Udbydere af engagement-platforme arbejder hårdt på at skabe den rette balance mellem mennesker og teknik hos enhver organisation de arbejder med. I sidste ende prioriteres mennesket højest. Men det forhindrer os ikke i at bruge teknologien til at sikre, at HR-processerne glider, og at succesrige tilgange kan bruges på tværs af organisationer. Det er den bedste måde at bruge teknologien på – ikke til at styre vores liv for os, men for at støtte os med at nå vores mål.

Om Green Hat People

Vi hjælper vores kunder med at kommunikere med medarbejdere og kunder på en ny og langt mere engagerende måde. Vores platforme anvender gamification og micro-læring til at opnå resultater hurtigere.

Onboarding | Kultur & Værdier | Strategi lancering | Team-udvikling

Læs mere om vores 'Culture First Onboarding Programmer'

Kontakt os for mere information

Ja tak, jeg vil gerne modtage jeres nyhedsbrev

Tag kontakt

Jeg vil vide mere

Ja tak, jeg vil gerne modtage jeres nyhedsbrev